Kurv

Cases

LED-strips revolutionerer brugen af orienteringslys

By marts 19, 2019 No Comments

LED-strips revolutionerer brugen af orienteringslys hos MT Højgaard A/S
Da produktionsleder Louisa Tover-Rasmussen fra MT Højgaard A/S valgte at bruge LED-strips som orienteringslys under opførelsen af Bygning 310 på DTU, var det på anbefaling fra en kollega. Han sagde, at tiden var løbet fra de gamle løsninger med lysstofrør, som er tunge og tidskrævende at installere og flytte efterhånden som håndværkerne arbejder sig frem. Nu viser det sig, at ud over, at LED-strips er lette at sætte op og flytte, så kan de også bruges som overvågningslys i åbne trappeopgange, elevatorskakter og på udvendige brandtrapper takket være de 50 m lange strips.

Udviklingen inden for LED-strips går stærkt i disse år, hvor nye, effektive og fleksible orienteringslys løsninger udkonkurrerer de gamle lysstofrør målt på effekt, økonomi og installation. De er lettere at sætte op og flytte – og giver med deres mange LED-dioder et jævnt lys. Samtidig er de lette at reparere på stedet og kommer som standard i 50 m lange ruller, som kan sættes sammen til én 100 m lang LED-kæde.

Hos MT Højgaard A/S har produktionsleder Louisa Tover-Rasmussen fået øjnene op for den fleksibilitet, der ligger i Glorie LED-strips fra Bright A/S. ”For os har det været vigtigt at få orienteringslys, som vi selv hurtigt og billigt kan sætte op og flytte efterhånden som håndværkerne bliver færdige i de forskellige rum,” forklarer Louisa Tover-Rasmussen. ”LED-lyset er som skabt til de forskellige etaper i byggeriet, da det er let at installere tidligt i byggeprocessen på bl.a. bygningens skelet, de rå betonvægge eller mellem vinduesrammer med plastikstrips, men også senere i byggeprocessen, hvor LED-stripsene lægges op i metalskinnerne under loftet, når der skal lyses op i kældre,” fortæller Louisa Tover-Ramussen.

50 meter klart lys
Som noget nyt er MT Højgaard også begyndt at bruge frit hængende LED-strips, som er fastgjort med én opbinding for oven, hvorefter LED-stripsene hænger frit ned i trappeopgange, elevatorskakter eller fæstes hele vejen ned på udvendige brandtrapper med plastikstrips. ”Det er en stor fordel, at Glorie LED-stripsene er 50 m lange, for det passede lige til trappeopgangene i Bygning 310 på seks etager. Tidligere skulle vi have monteret lysstofrør på gelænderet hele vejen op, hvilket både tog lang tid og var tungt arbejde, når armaturerne skulle bæres op,” siger Louisa Tover-Rasmussen, som forklarer, at også i de opgange, der har elevator, har man hængt LED-strips op, så der er rigeligt med orienteringslys i opgangen.

Fakta
Glorie LED-strips er IP67 godkendt og kan bruges på byggepladser med slagfast gummikabel. De kommer i 50 meter ruller, der kan sættes sammen til en 100 meter lang orienteringslyskæde med mulighed for at blive klippet til inden for én meter, hvilket gør dem lette at tilpasse på stedet. De kommer i 3.000 og 4.000 kelvin varianter. MT Højgaard A/S bruger Glorie LED-strips på 4.000 kelvin, da det giver det mest optimale lys, der er velegnet til byggepladser og de opgaver, der udføres der.

Vægtning af kvaliteterne i Glorie LED-strips

  1. Opsætning: Hurtig og fleksibel med plastikstrips
  2. Længden af LED-strips: 50 meter op til 100 meter
  3. Økonomi: Pris og nedsat strømforbrug
  4. Let reparation: Let udskiftning af LED-sektioner ned til 1 meters længde
  5. Sikkerhed: Lav varmeudledning og IP67 godkendt
  6. Senere service og inspektion: LED-strips kan blive hængende i elevatorskakter til senere inspektion og service

Produktionsleder Louisa Tover-Rasmussen

Bygning 310 på DTU

Den nye forskning- og laboratoriebygning bliver nyt hjem for DTU Energi, der ved udgangen af 2019 samler deres aktiviteter i 3. kvadrant på Lyngby Campus. Derud over vil bygningen indeholde et nyt 3D Imaging Center til DTU Fysik, DTU Energi og DTU Compute.

Med den nye 9.280 m² bygning i 3. kvadrant får DTU tilføjet endnu en høj bygning til Lyngby Campus, der bryder med den klassiske lave bebyggelse. Bygningen placeres mellem bygning 307, bygning 309 og bygning 306.

Bygning 310 har seks etager + kælder og rejser sig på en stueetage af store glaspartier, der trækker lyset ind og skaber en åbent og imødekommende ankomst. Bygningen designes med en stor grad af tilpasningsmuligheder med en laboratorieindretningen, der er fleksibel og kan tilpasses fremtidens ændrede behov.

Bygningen forventes af stå færdig til indflytning ultimo 2019.

Kilde: DTU.dk den 26. november 2018.

GLORIE – LED Strips

Glorie LED-strips er IP67 godkendt og kan bruges på byggepladser med slagfast gummikabel. Fås i 50 m ruller, der kan sættes sammen til 100 m lang orienteringslyskæde. Kan klippes til inden for en meter og repareres på stedet.